Vikingetid

 

Nøgleskaft fra 900 tallet. Fundet i 1997

Nøgleskaft fra 900 tallet. Fundet i 1997

Nøgleskaft: Unik. Danefæ. En Petrusnøgle kendt som Sankt Servatius-nøgle. Her et af de mange fine fund, vikingetids nøgleskaft af bronze forgyldt med guld og sølv. Fundet den, 13. september 1997. Bemærk den slidte ophængningsøsken. Længde 5,6 cm. Foreløbig er der ingen paralleller i danske fund.Der er dog næppe tvivl om, at den er fremstillet i norden, idet dyrefigurerne på hver af de tre flige er beslægtet med Jellingstilen.Genstandens form tyder på at den er et skaft til en nøgle. Den har i høj grad fungerede som et symbol på værdighed. Disse pragtnøgler har næppe været brugt til at låse op og i med, men blev fremstillet som prydgenstande. Den opbevares på Nationalmuseet.

Nøgler og fødsel Ifølge gammel overtro skulle alle døre, skabe, kister og andet i rummet lukkes op for at fremme processen, når en kvinde lå i barselseng. På den måde blev nøgler knyttet til fødende kvinder og de kloge koner, der trådte til som fødselshjælpere. I den katolske kirke forbinder man også nøgler og fødsel. I en bøn til Jomfru Maria heddet det, at “hun skal låse den fødende kvindes lænder op”.Fakta Nøglens historie i Norden Nøglen dukker op i Norden som brugsgenstand i yngre romersk jernalder (0-400 e.Kr.) som en inspiration fra Romerriget. De tidligste eksemplarer var ret kompliceret konstrueret og forholdsvis sjældne, så nøgler var bestemt ikke allemandseje. I løbet af vikingetiden bliver nøglen mere almindelig og brugt overalt i Norden. Visse forskere mener, at det skyldes den øgede rigdom og deraf stigende trang til at værne om sin ejendomsret ved at låse alting inde. Det kan også have den simple forklaring, at vikingetidens nøgler og låse var mere enkelt konstrueret. Derved kunne den lokale smed finde ud af at fremstille dem, og de blev derfor lettere at få fat på. Vikingetidsnøglerne er meget uens i form og udseende. De blev oftest smedet i jern. Men en del nøgler blev støbt af bronze, og enkelte tilmed forsølvet eller forgyldt. Der er også fundet eksempler på nøgler af træ. Men de fleste trænøgler er gået tabt på grund af dårlige bevaringsforhold. Traditionen med at lægge nøgler i grave opstår i vikingetiden og klinger af omkring år 1000 i takt med kristendommens indførelse. Men i vikingetiden blev særligt udvalgte kvinder over hele Norden begravet med en nøgle.

Ring

Fingerring i bronze danefæ, fundet den,07.10.1998 Der er tale om en lidt uanselig fingerring med udtrukne ender, der er stødt sammen på bagsiden af ringen. Typemæssigt hører den hjemme i 1000- eller 1100-årene. I modsætning til de finere udgaver af guld, der indgår i nogle af de danske skattefund, er ringen af bronze. Desuden har den rester af en fortinning, der har fået den til næsten at skinne som sølv.

Fingerring danefæ fundet den, 10. marts 2015

Fingerring danefæ fundet den, 10. marts 2015

 

Fingerring

Fingerring

Vægtlod Vikingetid

Vægtlod Vikingetid

Dyrhoved-Bronze-Vikingetid

Dette dyrhoved i bronze har jeg fundet den, 2. februar. 1998. Skrin eller brudstykker af skrin kendes fra en hel del danske vikingetidsgrave, stort set alle fra 900 – tallet. Skrinene findes ofte sammen med oldsager som kniv, saks, hvæssesten og teenvægt og synes for størstedelens vedkommende at stamme fra kvindegrave. Selve hovedet er lavet af bronze, mens den bageste del og øskenen under hovedet er af jern. Hovedet har but snude og fremstående ører. Ved øjenene er der dybe indsnit i kinderne og bag ørerne en dekoration ( manke?) bestående af en krydsskravering, hvori der sidder rester af en sølvbelægning. Låsebeslag med et dyrehoved som afslutning kendes fra en række fund, både siddende på skrin og kister og fundet løse.

Rygknapfibula-10

 

Hovedplade af en fornem rygpladefibula. Danefæ . Den firkantede hovedplade er åben fortil og har været udfyldt med en nu forsvundet indlægning af ukendt art (muligvis granater) Der er yderligere to tomme nittehuller i bagpladen, hvor der antagelig har været monteret et par cirkulære pynteknopper. Yderkanterne af hovedpladen er dækket med ornamentik i form af en oprindelig forgyldt båndfletning. På bagsiden ses en tilsvarende fletværksbort langs randen. Midt på bagsiden sidder en del af holderen til fibulaens oprindelige nål; også den er udsmykket, muligvis med et støbt dyre – eller menneskemotiv. I den højre del af indfatningen er der en jernnitte, som kunne tyde på, at stykket har været sekundært brugt som fibula eller hængesmykke. Der er rester af fortinning på bagsidens flade parti og af forgyldning på de ornamenterede dele. Antagelig er det denne fine bagside- dekoration, som har gjor fragmentet interessant at genbruge. Mål: B 5. cm H 3,5 cm Fundet den, 8. august 2009

 

Nøgleskaft vikingetid fundet den, 23. september 2010

Nøgleskaft vikingetid fundet den, 23. september 2010

Øverste del af hængesmykke

Øverste del af hængesmykke

Nøgle fundet den, 18. september 2009

Nøgle fundet den, 18. september 2009

Nøgle fundet den, 2. september 2016

Nøgle fundet den, 2. september 2016

Korsemaljefibel fundet den, 18. oktober 2016

Korsemaljefibel fundet den, 18. oktober 2016

Ansigt fra vikingetid fundet den, 9. marts 2017

Del af fibel fundet den, 28.03.2017

Fundet den, 21.09.2017

 

 

v